Nicolai Lassen

Senior Developer

Kontakt

  • +45 31 43 07 61
  • nl@capacit.com

Beskrivelse

Nicolai er på en mission – en IT-mission: At bruge teknologi til at skabe bedre menneskeliv. Derfor har den entreprenante fullstack-udvikler specialiseret sig i AI og deep learning, hvor han konstant udfordrer og udforsker al det potentiale, teknologien rummer. Du får altså en innovativ ildsjæl, der sætter nye IT-standarder, når Nicolai er en del af dit hold.

Brug Nicoali

”Han er lærenem, passioneret og kreativ”, ”en holdspiller, der løfter stemningen” og ”motiverer sine kollegaer til at yde sit bedste” … Hvis beskrivelserne ikke giver dig omgående lyst til at have Nicolai med på dit næste IT-produkt, så ved vi ærlig talt ikke, hvad gør! 

Med over otte års erfaring kommer Nicolai med en baggrund som fullstack-udvikler, hvorfor han kreerer fuldendte løsninger, der skaber direkte værdi i din virksomhed. 

Men Nicolais kompetencer rækker endnu længere, for han har nemlig specialiseret sig inden for AI, nærmere bestemt deep learning, hvor han har skabt flere succesfulde IT-løsninger inden for både den offentlige og private sektor. Senest har han været en del af et innovativt IT-projekt, der, med en dataindsamlingsplatform, sætter fokus på at måle sociale værdier og omsætte disse til investeringspotentiale. 

Når Nicolai står i spidsen for dit IT-system, får du med garanti en innovativ løsning, der er gennemtænkt fra start til slut.

Tilgangen til produktdesign, kompetenceudvikling og værdiskabelse, som Capacit tilbyder, falder fuldstændig i hak med mine ambitioner. Her får jeg friheden til at arbejde med store som små ideer i et miljø, der omfavner nytænkning. Hvor sparring fra branchens tungeste IT-profiler løfter mine kompetencer i alle retninger, som IT-verdenen har at tilbyde.

Derfor skaber Capacit for mig en hverdag, hvor værdiskabelse er i centrum, hvilket giver en unik motivation for at skabe den næste generation af innovative løsninger. Jeg er stolt over at være en del af Capacit-temaet.

 

Nicolai
Profil

Den første app udviklede Nicolai allerede i folkeskolen, hvor han hurtigt fik smag for at udvikle sine idéer til konkrete IT-produkter. Hvilket blev startskuddet for det entreprenante IT-mindset, som i dag har gjort Nicolai til en yderst erfaren fullstack-udvikler med flere succesfulde startups bag sig. Det er derfor ingen overraskelse, at Nicolai behersker adskillige teknologier og programmeringssprog, men du får for alvor eksperten at se, når han udfolder sig inden for .Net, React og PyTorch. 

Foruden de mange års praktiske erfaringer har Nicolai en kandidatgrad som softwareingeniør fra DTU med speciale i deep learning. Den store nysgerrighed omkring AI, og de utallige muligheder, er fortsat omdrejningspunktet for Nicolais passion inden for software, hvor han opsuger al den nyeste viden. 

Du får derfor en udvikler, der er fuldt opdateret og klar til at hjælpe dig med at nå næste niveau inden for IT-løsninger.