Tre automatiserede pipelines til slitage-rapportering for FLSmidth

Tre automatiserede pipelines, der tager rå punktsky-data og leverer bearbejdede resultater, som kan bruges til at lave slitage-rapporter. Bygget på open source-værktøjer og afviklet lokalt af hensyn til datasikkerhed.

3D-punktsky af industrikomponent under analyse
01

Udfordring

FLSmidths slitage-rapporter blev til gennem en kombination af forskellige programmer og manuel håndtering af punktskyer, 3D-modeller og analyser på tværs heraf. Data blev ikke behandlet i én sammenhængende proces, men skulle stykkes sammen på tværs af værktøjer - hvilket gjorde arbejdet tidskrævende og afhængigt af den enkelte medarbejders erfaring. Identifikation af slidmønstre, afvigelser og kritiske områder krævede manuel inspektion, og kvaliteten af rapporterne varierede derfor på tværs af projekter og medarbejdere.

Samtidig skulle hele processen afvikles lokalt af hensyn til datasikkerhed, hvilket begrænsede mulighederne for at bruge cloud-baserede eller licensbetalte værktøjer til at effektivisere arbejdet.

02

Løsning

Capacit udviklede en automatiseret pipeline, der kører databehandling og indledende analyse i tre flows, hver tilpasset den konkrete komponent (mølle eller knuser). Den er bygget op omkring de lokale workflows og bruger udelukkende gratis, licensfri software, så kravene til datasikkerhed og fleksibilitet overholdes uden nye licensomkostninger.

03

Sådan skaber løsningen værdi

Pipelines bygger på klassisk computer vision - ikke AI - og automatiserer de manuelle trin fra rå punktsky til bearbejdede data. Det gør analysearbejdet hurtigere og mere ensartet på tværs af projekter og medarbejdere.

Resultaterne
100 %

Lokal afvikling, hvor ingen data forlader FLSmidth.

0 kr.

I licensomkostninger. Alt er bygget på licensfri software.

3

Automatiserede pipelines fra rå punktsky til bearbejdede data

Du behøver ikke have svaret. Kom med ambitionen - resten former vi sammen.