Juridisk

Privatlivspolitik

Hvordan Capacit behandler personoplysninger - blandt andet når du bruger kontaktformularen, henter et white paper, tilmelder dig vores nyhedsbrev eller booker et møde.

Capacit A/S · CVR 42607797 · Overgaden Neden Vandet 9A, 1414 København K

Senest opdateret:2. oktober 2026

1.Dataansvarlig#

Capacit A/S, CVR 42607797, Overgaden Neden Vandet 9A, 1414 København K, er dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles på capacit.com og i de henvendelser, sitet giver anledning til.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, kan du skrive til info@capacit.com eller ringe på +45 32 26 90 01. Vi svarer som udgangspunkt inden for fem hverdage.

Vi har ikke udpeget en databeskyttelsesrådgiver (DPO). Henvendelser om privatliv går til adressen ovenfor.

2.Hvilke oplysninger vi behandler#

Kontaktformularen: navn, e-mailadresse, virksomhed (valgfrit), og den besked du skriver. Sammen med henvendelsen gemmer vi adressen på den side, formularen blev sendt fra.

White papers: e-mailadresse og, hvis du selv udfylder dem, navn og organisation. Sammen med oplysningerne gemmer vi, hvilket white paper du har hentet, og adressen på den side, formularen blev sendt fra.

Nyhedsbrev: sætter du kryds ved nyhedsbrevet, når du henter et white paper, gemmer vi dit samtykke sammen med tidspunktet og den tekst, du gav samtykke til.

Mødebooking: følger du bookinglinket på kontaktsiden, foregår bookingen hos HubSpot, og de oplysninger, du selv indtaster der - typisk navn, e-mailadresse og det tidspunkt, du vælger - behandles på vores vegne.

Korrespondance: skriver eller ringer du til os, behandler vi indholdet af korrespondancen og de kontaktoplysninger, den indeholder.

Kunde- og samarbejdsrelationer: almindelige forretningsmæssige kontaktoplysninger om dig som kontaktperson - navn, titel, arbejds-e-mail, telefonnummer og virksomhed - samt det, der i øvrigt indgår i aftalen og samarbejdet.

Tekniske oplysninger: når du besøger sitet, behandler vores hostingleverandør det, der er nødvendigt for at levere siden og holde den stabil og sikker. Det er blandt andet IP-adresse, tidspunkt, den adresse der blev anmodet om, statuskode, browsertype og eventuel henvisende side. Oplysningerne indgår i driftslogs og bruges ikke til at profilere dig.

Vi beder ikke om følsomme personoplysninger, cpr-numre eller betalingsoplysninger på sitet - og de hører ikke hjemme i beskedfeltet.

3.Formål og retsgrundlag#

Vi behandler personoplysninger for at besvare henvendelser, aftale og holde møder, indgå og opfylde aftaler, drive capacit.com forsvarligt og overholde de regler, vi er underlagt.

Kontaktformularen, mødebooking og dialog forud for en aftale: databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, hvor behandlingen sker på din anmodning som led i forberedelsen af en aftale - og ellers vores legitime interesse i at besvare din henvendelse, artikel 6, stk. 1, litra f. Vil du have din henvendelse slettet, kan du skrive til info@capacit.com.

White papers: vi behandler oplysningerne for at sende dig det dokument, du har bedt om, og for at registrere, hvem der har hentet hvad. Retsgrundlaget er artikel 6, stk. 1, litra b, fordi behandlingen sker på din anmodning, og vores legitime interesse i at vide, hvem der interesserer sig for vores materiale, artikel 6, stk. 1, litra f. Vi sender dig ikke markedsføring på grundlag af en download.

Nyhedsbrev: vi sender dig kun nyhedsbrevet, hvis du selv har givet samtykke til det, artikel 6, stk. 1, litra a, og markedsføringslovens § 10. Samtykket er frivilligt og ikke en betingelse for at hente et white paper. Du kan til enhver tid trække det tilbage via linket i nyhedsbrevet eller ved at skrive til info@capacit.com.

Kunde- og samarbejdsrelationer: artikel 6, stk. 1, litra b, hvor du selv er part i aftalen, og ellers vores legitime interesse i at administrere relationen med den virksomhed, du repræsenterer, artikel 6, stk. 1, litra f.

Drift og sikkerhed: vores legitime interesse i at levere et website, der virker, og i at kunne opdage og håndtere misbrug, artikel 6, stk. 1, litra f.

Bogføring og andre retlige forpligtelser: artikel 6, stk. 1, litra c.

Vi bruger ikke oplysningerne til markedsføring uden dit samtykke, og vi træffer ingen automatiske afgørelser med retsvirkning eller tilsvarende betydelig virkning efter databeskyttelsesforordningens artikel 22.

4.Kontaktformular og mødebooking#

Sender du kontaktformularen, går den til vores egen server, som videresender henvendelsen til HubSpot. Der bliver den til en kontakt i vores CRM, som vores team arbejder videre i. Der indlæses ingen HubSpot-JavaScript på siden, og formularen sætter ingen cookie.

Vi bruger oplysningerne til at besvare netop din henvendelse og til at følge op, hvis der bliver en dialog ud af den. Du bliver ikke tilmeldt et nyhedsbrev, og vi sender dig ikke markedsføring på grundlag af formularen.

Bookingkalenderen er ikke indlejret på capacit.com. Følger du bookinglinket på kontaktsiden, åbner HubSpots egen bookingside (meetings-eu1.hubspot.com) i et nyt vindue, og derfra er det HubSpot, der modtager din IP-adresse og browseroplysninger og sætter sine egne cookies. Vælger du et tidspunkt, behandles selve bookingen hos HubSpot på vores vegne.

5.White papers og nyhedsbrev#

Henter du et white paper, går formularen til vores egen server, som videresender oplysningerne til HubSpot. Der bliver de til en kontakt i vores CRM. Som på kontaktformularen indlæses der ingen HubSpot-JavaScript på siden, og formularen sætter ingen cookie.

Når formularen er sendt, får du et link til dokumentet. Linket virker i 24 timer. Selve filen ligger ikke offentligt tilgængeligt og kan kun hentes gennem linket.

Nyhedsbrevet er et særskilt valg. Fluebenet er ikke sat på forhånd, og du får dokumentet, uanset om du sætter det. Sætter du kryds, registrerer vi dit samtykke i HubSpot. Hvert nyhedsbrev indeholder et link, hvor du kan framelde dig.

6.Cookies og lokal lagring#

capacit.com sætter ingen cookies til statistik, tracking eller markedsføring, og sitet bruger ingen analyseværktøjer. Derfor er der heller ikke noget cookiebanner - der er ikke noget at tage stilling til.

Den eneste cookie, sitet selv sætter, er »capacit.locale«. Den husker dit sprogvalg i et år, indeholder kun »da« eller »en« og sættes udelukkende, når du selv klikker på sprogvælgeren. Den er rent funktionel, deles ikke med nogen og kan slettes i din browsers indstillinger.

Siden henter intet fra tredjeparter: skrifttyper, billeder, video og scripts leveres fra vores eget domæne.

7.Modtagere og databehandlere#

Vi sælger ikke personoplysninger og udleverer dem ikke til tredjeparter til deres egne formål. De leverandører, der behandler personoplysninger på vores vegne, når du bruger capacit.com, er:

Databehandlere for capacit.com
DatabehandlerFormålPlacering
HubSpotKontaktformular, white papers, nyhedsbrev, mødebooking og CRMEU-dataregion (eu1)
VercelHosting og levering af capacit.com, herunder driftslogsEU (Stockholm) og globalt CDN

Med hver af dem er der indgået en databehandleraftale efter databeskyttelsesforordningens artikel 28, og de må alene behandle oplysningerne efter vores instruks.

Derudover kan oplysninger blive delt med vores revisor og andre professionelle rådgivere under tavshedspligt, og med myndigheder, hvor lovgivningen kræver det.

8.Overførsel til tredjelande#

capacit.com hostes i EU, og HubSpot-portalen ligger i HubSpots EU-dataregion. Behandlingen foregår derfor som udgangspunkt inden for EU/EØS.

Vores leverandører indgår i koncerner med selskaber uden for EU/EØS, og support og drift kan foregå derfra. Sker der en overførsel til et tredjeland, sker den på et gyldigt overførselsgrundlag - EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser med de nødvendige supplerende foranstaltninger, en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau eller et tilsvarende grundlag.

Vil du se garantierne for en konkret overførsel, kan du bede om dem på info@capacit.com.

9.Opbevaring og sletning#

Vi opbevarer kun personoplysninger, så længe der er et formål med det, og sletter dem derefter.

Henvendelser gennem kontaktformularen og korrespondancen om dem opbevares i op til to år efter den seneste kontakt, hvis der ikke bliver et kundeforhold ud af dem. Beder du os slette henvendelsen, gør vi det, medmindre vi har et selvstændigt grundlag for at beholde den.

Oplysninger fra download af white papers opbevares i op til to år efter den seneste download, hvis der ikke bliver en dialog eller et kundeforhold ud af det.

Er du tilmeldt nyhedsbrevet, opbevarer vi din e-mailadresse og dit samtykke, så længe du er tilmeldt. Framelder du dig, stopper udsendelsen med det samme. Registreringen af samtykket og frameldingen opbevarer vi i op til to år efter frameldingen, så vi kan dokumentere, at vi har overholdt reglerne.

Bliver der et kundeforhold, opbevares kontrakt- og relationsoplysninger, så længe samarbejdet løber, og derefter i op til tre år, så vi kan fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.

Fakturerings- og bogføringsmateriale opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører, som bogføringsloven kræver.

Driftslogs hos vores hostingleverandør opbevares kortvarigt og under alle omstændigheder i højst 90 dage.

10.Sikkerhed#

Al trafik til og fra capacit.com er krypteret med HTTPS/TLS.

Kontaktformularen sendes til vores egen server og derfra videre til HubSpot. Adgangsnøglen til HubSpot ligger alene på serveren og udleveres aldrig til din browser.

White paper-formularen fungerer på samme måde. Downloadlinket er signeret og udløber efter 24 timer. Derefter kan det ikke længere bruges til at hente dokumentet.

Adgangen til de systemer, hvor henvendelser og kundeoplysninger ligger, er begrænset til de medarbejdere, der har brug for den i deres arbejde.

Intet system er fuldstændig sikkert. Bliver vi opmærksomme på et brud på persondatasikkerheden, håndterer vi det efter databeskyttelsesforordningens artikel 33 og 34 - herunder anmeldelse til Datatilsynet og underretning af de berørte, hvor reglerne kræver det.

11.Dine rettigheder#

Du har ret til indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig, og til at få urigtige oplysninger rettet.

Du har under visse betingelser ret til at få oplysninger slettet, til at få behandlingen begrænset, til at gøre indsigelse mod en behandling, der sker på grundlag af vores legitime interesser, og til dataportabilitet.

Har du givet samtykke til en behandling, kan du til enhver tid trække det tilbage. Det påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket inden tilbagetrækningen.

Rettighederne udøver du ved at skrive til info@capacit.com. Vi svarer uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for en måned. Er anmodningen kompleks, kan fristen forlænges med op til to måneder, og vi giver dig i så fald besked inden for den første måned.

Vi kan have brug for at bekræfte din identitet, før vi udleverer oplysninger. Det koster ikke noget at gøre brug af sine rettigheder.

12.Klage til Datatilsynet#

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hører vi gerne fra dig først - så kan vi som regel løse det hurtigt.

Du kan altid klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, datatilsynet.dk. Bor eller arbejder du i et andet EU-land, kan du også klage til tilsynsmyndigheden dér.

13.Ændringer af denne politik#

Vi opdaterer politikken, når vores behandling af personoplysninger ændrer sig, eller når lovgivningen kræver det.

Den gældende version ligger altid her på siden, og datoen for seneste opdatering står øverst. Ændrer vi noget væsentligt, der berører dig direkte, oplyser vi om det, hvor vi har mulighed for det.

14.Kontakt#

Spørgsmål til denne politik eller til behandlingen af dine personoplysninger sendes til info@capacit.com eller stilles på +45 32 26 90 01.

Capacit A/S, Overgaden Neden Vandet 9A, 1414 København K, CVR 42607797.

Begge dokumenter

Du behøver ikke have svaret. Kom med ambitionen - resten former vi sammen.